Signatur AS
Signatur AS
Signatur AS

Rådgiver for nordisk energisamarbejde

Har du lyst til at bidrage aktivt til det nordiske energisamarbejde og den grønne omstilling?

De nordiske lande har høje ambitioner på energi- og klimaområdet og samarbejder tæt for at accelerere den grønne omstilling. Nordisk Energiforskning spiller en central rolle i opbygning af vidensgrundlaget for dette, og vi leder efter en ny kollega.

Vi søger en engageret og selvstændig rådgiver. I stillingen får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af aktiviteter inden for energiområdet og skabe konkrete resultater. I tæt samarbejde med dine kolleger vil du deltage i fremdriften af organisationens aktiviteter, samt bidrage til udvikling og gennemførelse af nordiske projekter.

Du kan se frem til en spændende og varieret rolle i en dynamisk organisation. I Nordisk Energiforskning er der et vidensrigt og ambitiøst arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling og opbygning af et stærkt professionelt netværk på tværs af Norden.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling, implementering og administration af vore forskermobilitets- og forskningsprogrammer
  • Medvirken til udvikling og gennemførelse af nordiske projekter i samarbejde med kolleger og eksterne partnere
  • Forberedelse og deltagelse i møder, workshops og relevante arrangementer
  • Samarbejde med kolleger om andre opgaver inden for rammerne af Nordisk Energiforsknings arbejdsområder

Vi søger dig, som:

  • Har relevant kundskab, interesse og erfaring, gerne på energiområdet.
  • Har kendskab til offentlig forvaltning, forskningsfinansiering og politisk styrede organisationer
  • Har en relevant videregående uddannelse på kandidat- eller masterniveau samt mindst 4 års relevant erhvervserfaring
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har gode samarbejdsevne
  • Har solide projektstyringskompetencer og kan arbejde under tidspres
  • Har gode IT-kompetencer
  • Behersker mindst ét skandinavisk sprog (dansk, svensk eller norsk) samt engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder:

  • En fagligt udfordrende og meningsfuld stilling med gode muligheder for professionel udvikling
  • Et stimulerende og internationalt arbejdsmiljø med kolleger fra hele Norden
  • Fleksible arbejdstider og gode rammer for balance mellem arbejde og fritid

Arbejdssted er i Oslo og ansættelsen sker på norske vilkår, herunder medlemskab af den statslige norske pensionsordning. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på fire år med mulighed for forlængelse i op til yderligere fire år ifølge Nordisk Ministerråds retningslinjer. Alle som kommer fra et statsligt job i et af de nordiske lande har ret til tjenesteorlov for at arbejde for Nordisk Energiforskning. Dig som rekrutteres fra et andet land end Norge, har også ret til bidrag i forbindelse med flytning fra sit hjemland.

Nordisk Energiforskning efterstræber i rekrutteringsprocessen, at personalet som helhed skal afspejle den nordiske befolkning, og at vi opretholder balance mellem alder og køn.

Nordisk Energiforskning er en af tolv institution under Nordisk Ministerråd. Nordisk Energiforsknings kontor ligger i Oslo og har 21 ansatte fra de nordiske lande. Læs mere på www.nordicenergy.org

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Elvar K. Valsson, afdelingschef, mail: [email protected], tel. +47 479 00 518

Angående spørgsmål om ansættelsesvilkår henvises til HR-rådgiver Kristine Høydahl, mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er den 26. Maj 2026.

Advertisement published1. May 2026
Application deadline26. May 2026
Language skills
SwedishSwedish
Required
Intermediate
DanishDanish
Required
Intermediate
NorwegianNorwegian
Required
Intermediate
EnglishEnglish
Required
Intermediate
Type of work
Skills
PathCreated with Sketch.Planning
Professions
Job Tags